Emneområder
Ledelse, organisation og samarbejde
En organisations væsentligste ressourcer er de menneskelige.
For Milos handler begreberne ledelse, organisation og samarbejde derfor om at udnytte virksomhedens menneskelige vækstpotentialer.
Det afgørende bliver at organisationens vækstpotentiale og de menneskelige muligheder fremmes på en og samme tid og processens forløb bliver afgørende for organisationens evne til at opfylde sine målsætninger.
Det konkrete indhold af de udviklingsprocesser som Milos’ indgår i er alene bestemt af organisationens behov. Milos arbejder ikke med faste koncepter, som trækkes ned over hovedet på den enkelte virksomhed – noget sådant mener vi ingen virksomhed er tjent med. Og Milos’ har kvalifikationerne og erfaringen til at ”skræddersy” sine ydelser.
Udvikling og implementering - samtidig
Det er Milos’ erfaring, at det at arbejde med ledelsesudvikling og udvikling af samarbejde i den konkrete kontekst hvori ledelsen og samarbejdet foregår i dagligdagen, ofte er langt mere effektivt end nok så mange løsrevne lederkurser og teambuildingskurser. Denne effektivitet skabes af, at udviklingsprocessen og implementeringen foregår samtidig og netop dermed kan både organisationens vækst og væksten i de menneskelige muligheder fremmes på en og samme tid.
Milos kan også tilbyde individuelle lederudviklingsforløb, hvor der arbejdes med en kombination af udvikling af det professionelle lederskab og den personlige udvikling. Herigennem kan man opnå en fordybelse og en både personlig og professionel vækst, der kan have stor betydning for den enkeltes gennemslagskraft og kompetence i udøvelsen af lederskabet.
Milos’ tilbud om personlig lederudvikling er et tilbud til ledere, der ønsker at opnå optimal udnyttelse af deres personlige ressourcer. Og som er parate til at arbejde med deres egen personlighed.
Hensigten er at skabe øget indsigt i egen personlighed og i egen personligheds relationer til medmennesker og til grupper, samtidig med at der skabes dybere indsigt i de forskellige ledelsesstrategiers muligheder og begrænsninger.
Se også under personlig udvikling.
At arbejde med relationskompetence og kommunikation i eksisterende samarbejdsgrupper i direkte sammenhæng med det gruppen skal samarbejde om, nemlig udøvelsen af deres konkrete arbejde, medfører at indholdet i arbejdet og samarbejdsformen bliver knyttet sammen, således at udvikling og implementering kan fremmes på en og samme tid. Se også under udvikling af relationer
Denne sammenknytning af arbejdsindhold med ledelses- og samarbejdsprocesser, som netop kan forene udvikling og implementering, er en af Milos’ kernekompetencer.
Milos har erfaring for hvordan modstand mod forandring kan blive til forståelse og glæde ved ændringerne, fordi de opleves gennem en proces som er fælles for ledelse og ansatte.
Psykisk Arbejdsmiljø
For nogle er begrebet psykisk arbejdsmiljø noget man taler om når der er problemer – ofte uden at man mere præcis kan sætte ord på hvad der er galt.
Omvendt er det bedste omdømme en arbejdsplads kan få, at de ansatte fortæller at de har et godt psykisk arbejdsmiljø.
Det helt afgørende for en virksomhed er hvordan man kommer fra den første til den anden situation.
Dvs. hvordan man tager hånd om de velkendte symptomer som stress, stigende sygefravær, konflikter og dårlig trivsel. Hvordan man håndterer usikkerheden over for skiftende arbejdsopgaver, omstruktureringer og modsat rettede forventninger fra ledelse, kolleger og privatsfæren.
Milos har erfaringen der kan hjælpe virksomheden på vej til den
anden situation.
Dvs. hvor de ansatte ikke føler sig stressede, men oplever balance
mellem krav og ressourcer – både egne, og de der stilles til rådighed
for at løse opgaverne.
Hvor der hersker tillid og værdsættelse, med mulighed for udvikling og
vækst.
Hvor kommunikationen er god, og man glæder sig til at komme på arbejde.
Se endvidere under ydelser.