Ydelser
Gennemførelse af udviklingsprocesser
De fleste organisationer lever i et kraftigt spændingsfelt. På den ene side skal man have den daglige drift til at fungere. På den anden side skal der også være ressourcer til den nødvendige udvikling, ellers risikerer man at blive “hægtet af”. Dette gælder både private og offentlige virksomheder.
Dette evige dilemma kræver naturligvis at man forholder sig systematisk til begrebet udvikling. Milos har erfaring for, at det medfører lige så stort ressourcespild at kaste sig hovedkulds ud i udviklingsprojekter som at vente for længe med igangsættelsen.
En udviklingsproces gennemløber nødvendigvis en række faser. I såvel strategifase, implementerings-, konsoliderings- som evalueringsfasen, kan der være behov for en direkte bistand i form af rådgivning, sparring og coaching. Milos kan tilbyde alle dele.
Milos har erfaring for, at det er hjælp-til-selvhjælp princippet, der giver de varige ændringer og frigør de bundne ressourcer. Det er ligeledes vores erfaring, at det afgørende er at implementeringsmåden fastlægges allerede i strategilægningen. Udviklingen skal således sikres både udadtil i forhold til kunden/brugeren og omverdenen, og indadtil i forhold til organisationen og samarbejdet. Det er altså to sider af samme sag, der skal løses samtidig for at opnå den ønskede effekt.
Rådgivning
Milos’ rådgivning er behovsorienteret. Den retter sig mod at udnytte de potentialer som ikke altid er lige synlige.
De menneskelige muligheder frigives når bestemte betingelser er til stede. Rådgivningen medvirker til at skabe disse betingelser efter hjælp-til-selvhjælp princippet.
Hvad enten behovene viser sig at være rettet mod samarbejdskulturen, mod kravene fra omverdenen eller de ansatte, eller mod udøvelsen af lederskabet, vil tingene opleves anderledes set med friske øjne, end fra virksomhedens egne ansatte, der ofte kender de interne forhold alt for godt - det er det med, at det kan være svært at se skoven for træer. Der kan derfor være behov for en ekstern, uvildig sparringspartner - både som samarbejdspartner for enkeltpersoner i ledelsen og for grupper.
En sådan sparringspartner er Milos.
Undervisning
I Milos har vi specialiseret os i erfaringsbaseret læring. Det er en undervisningsform der tager udgangspunkt i et konkret projekt eller i en konkret arbejdssituation eller jobsituation.
Baggrunden er det velkendte, at det ofte kan være vanskeligt at bruge kursuserfaringer når man kommer hjem i sin egen virksomhed. Samtidig ved de fleste, at indlæring og udvikling får størst effekt når det sker i den relevante jobsituation. Det handler altså om muligheder for få relevant ny viden og at kunne anvende denne ny viden konkret i arbejdssituationen - med det samme.
Undervisningen kan foregå i Milos’ lokaler hvis det drejer sig om læring for enkeltpersoner eller mindre grupper.
Se endvidere under emneområder