Personlig udvikling / terapi
Milos yder individuel psykologisk rådgivning, coaching og terapi til de der ønsker at arbejde med deres personlige problemer og egen udvikling.
Desuden tilbydes sparring og supervision i alle spørgsmål der vedrører spændingfeltet imellem arbejdsliv og privatliv.
Livslang udvikling
Den personlige udvikling forløber, for de allerfleste, hele livet igennem.
Men indimellem er vi i en situation, hvor det opleves som om vi “støder panden imod en mur”.
I sådanne situationer oplever vi ofte nogle blokeringer af indre eller ydre art, som vi synes forhindrer os i at leve et tilfredsstillende liv - og som præger vores tanker, handlemåder og følelsesmæssige tilstand på en måde, der vanskeliggør livet i hverdagen. Blokeringerne kan være meget forskelligartede, og tilstanden hos den enkelte kan variere fra en lettere bekymring eller stress til en alvorlig krise i livet.
Uanset hvilken tilstand man er i, kan det være en hjælp at mødes med en professionel psykologisk samtalepartner som har viden, erfaring og god metodisk ballast til at støtte den personlige udviklingsproces og dermed lette den aktuelle blokering.
En sådan professionel psykologisk samtalepartner er Milos.
Milos er specialiseret i belastningstilstande og deres følgevirkninger bl.a. stress, kriser, tab og sorg, chok og traumer, angst og depressive tilstande herunder søvnproblemer.
Det kan være fra lettere tilstande efter belastninger til egentlige livskriser efter traumatiske hændelser eller alvorlig sygdom med tab og sorg, hvor både den ramte og de pårørende har brug for psykologisk hjælp og støtte til at komme videre.
Og det kan være kriser i parforholdet eller i forholdet til børn og forældre eller andre nære slægtninge (se nærmere under Udvikling af relationer)
Hvad kan du opnå med psykologisk bistand?
Hos Milos ydes hjælp til selvhjælp, men vi bidrager også med vor viden og erfaring.
Ud over en lettelse af den aktuelle tilstand giver et møde med den kompetente professionelle samtalepartner mulighed for:
- Vækst i selvindsigt, selvforståelse og selvværd
- Vækst i personlig problem- og belastningshåndtering
- vækst i eksistentiel afklaring
- Vækst i kompetencen til at tage lederskab i sit liv
- vækst i udvikling af relationer
- vækst i mod til at bryde det vante
- vækst i åbning til et nyt liv
Hos Milos indrettes tiden og metoden efter lige netop din situation og dine behov - så du ikke risikerer at skulle rettes ind efter en bestemt “behandlingsskabelon”. Dette er en vigtig del af vores arbejdsform.
I Milos har vi også stor erfaring med kombination af personlig udvikling og udvikling af det professionelle lederskab. En sådan kombination i form af mentoring, coaching og træning kan erstatte mangt et lederkursus, kan være meget effektivt og give store resultater i håndteringen af praksis i organisationen.
Se også under organisationsudvikling.